pexels-photo-70497

Mange turister rejser ofte til den spanske solkyst Costa del Sol, der er en meget populær turistdestination. Costa del Sol ligger tæt på storbyen Malaga, hvor man finder den nærmeste internationale lufthavn. Faktisk findes der også mange fastboende danskere og andre udlændinge, der er så tiltrukket af det herlige spanske klima, at de bor her året rundt.

En gang imellem kunne mange få lyst til at smage et solidt dansk måltid, og derfor rejser de til badebyen Torremolinos, der kun ligger 10 km sydvest for Malaga. Her findes den berømte restaurant El Pequeño Jardin, som mange turister kalder for ”Den lille have” eller ”The little garden”.

 

The little garden

El Pequeño Jardin kan oversættes til ”The little garden” eller ”Den lille have”, og restauranten har faktisk en flot have til de besøgende gæster. Mange vælger derfor at sidde udendørs i haven for at nyde den udsøgte mad. Mange omtaler restauranten som et must, man simpelthen skal besøge, når man er i området.

Både omgivelserne, maden og serveringen er i topklasse, så hvert besøg er en dejlig oplevelse med en hyggelig stemning. De fleste andre restauranter i området har svære tider og må neddrosle eller lukke, hvorimod ”Den lille have” udvider på grund af større tilstrømning af kunder. Årsagen skyldes især den lækre danske mad på menukortet, som ellers kan være svær at opdrive i Spanien.

 

Menukortet hos The little garden

Der er masser af forskellige retter på menukortet, og man finder derfor også en del af de mest populære danske nationalretter her. Menukortet har blandt andet disse retter i deres udvalg:

  • Flæskesteg med kartofler
  • Kæmpeburger med pommes frites
  • Rejecocktail
  • Smørrebrød
  • Lasagne
  • Dansk Bøf
  • T-bone Steaks
  • Grillet fisk
  • Pandestegt laks
  • Tun Steak
  • Frikadeller
  • Ribbenssteg
  • Kyllinge Steaks
  • Vegetarmad

 

Derudover findes der forskellige forretter samt desserter, så man totalt får et hyggeligt måltid. Der kommer mange berømtheder til restauranten, da maden virkelig er i gourmet klassen.